Published On: 14 november 2020|Tags: |

Premierminister Jean Castex bekræftede på en pressekonference den 12. november, at Frankrig forbliver nedlukket på samme måde som nu i mindst to uger mere. Dette kræves for at knække kurven over personer som er smittet med Corona-virusset.

Såfremt situationen ændrer sig betydeligt til det bedre, kan det blive aktuelt at genåbne visse butikker (som sælger varer, der anses for ”ikke-livsnødvendige”) samt tillade visse tjenester afhængigt af, hvordan hele situationen udvikler sig. Barer, restauranter og sportshaller/træningscentre forbliver lukket, idet smitterisikoen menes at være størst på disse steder.

Selv efter den 1. december skal alle, der begiver sig ud fra deres hjem, fortsat medtage dokumentet”attestation dérogatoire”, der angiver formålet med udgangen.

Endnu ved ingen præcist, hvordan reglerne bliver i forbindelse med jul- og nytårsfejringerne, men vi skal nok regne med visse begrænsninger. Regeringen kommer tilbage med nærmere information herom.

Fra Midi Libre 13 november 2020