Published On: 28 april 2021|Tags: |

Når våren kommer, og I får trang til at færdes i naturen, varer det jo ikke længe, før I har gået alle
de vandringer, der er blevet præsenteret i dag – måske flere gange. Hvordan finder I så nye
muligheder?


Der findes et stort antal bøger, der beskriver vandringer i Sydfrankrig. Mange af dem har dog den
mangel, at de beskrevne ruter kun mangelfuldt eller slet ikke er afmærket. Jeg vil derfor blandt de
mange bøger foreslå én, hvor alle de beskrevne vandringsruter er meget godt afmærket med gule
markeringer. Bogen har titlen: ”Herault …. à pied” og er vist nedenfor.

Den her viste er 2017-udgaven, og der er muligvis kommet en ny udgave siden. Prisen er 10-15 Euro.

En endnu billigere løsning er at købe Midi Libre’s hefter med vandringsforslag. Disse hefter, som dem der er vist nedenfor, kan fås i en bladkiosk for blot 2 eller 3 Euro.

Office de tourisme, Pays Haut Languedoc et Vignobles, Saint-Chinian, www.payshlv.com

Hvis du slet ikke vil bruge penge på en bog, kan du søge på nettet, fx med søgeordet ”randonnée” + navnet på en by eller et område. Du vil så som oftest kunne finde vandringsforslag.

Går du ind på følgende hjemmeside http://herault.ffrandonnee.fr/html/26/fiches-rando-herault-fiches-oenorando-et-fiches-ballade vil du finde et skema med et stort antal vandringsforslag. Ved under spalten ”Lien” at trykke på ”Télécharger” kan du downloade en hel brochure over den valgte vandring som den, der er vist nedenfor.

Sidst, men ikke mindst kan du både kreere dine egne vandringsruter og overvinde problemet med den ofte ikke eksisterende afmærkning af andre ruter. Det gør du ved gratis at downloade appen ViewRanger https://www.viewranger.com/visit-outdooractive/?lang=fr eller en tilsvarende app, fx Visorando, https://www.visorando.com/ både på din computer og på din mobiltelefon. Du får så mulighed for at kreere dine egne og/eller at kopiere andres vandringer på din komputer. Du får oplysning om rutens længde og om dens akkumulerede stigning samt en højdekurve. Ruten overføres ganske enkelt ved synkronisering til mobiltelefonen. Ved hjælp af mobiltelefonens GPS kan du nu følge den skabte rute, og du kan indstille mobiltelefonen til at give signal, hvis du afviger et valgt antal meter fra ruten. Du kan finde detaljerede oplysninger om de to apps og deres anvendelse på nettet.

Det finns också en facebook-sida på engelska som heter: Walks in the Languedoc.